Det er lidt vildt. I vintrene 2016/17 til 2018/19 registrerede DOF Storstrøm kollisioner mellem svaner og højspændingsledninger ved Dybsø Fjord. Det var vemmeligt arbejde. 1 ud af hver 50 passerende Knopsvaner ramte ledningerne, der lød et matallisk svirp, og svanen faldt døende til jorden.
BirdLife i Europa er i øjeblikket i gang med at samle informationer, som skal danne baggrund for at udarbejde et forslag til EU om, hvordan mængden af ledningsdræbte fugle kan reduceres.
Og så er vores lille projekt i DOF Storstrøm blevet kontaktet af BirdLife projektlederen fra Slovakiet for at høre, om vi som "eksperter" kan bidrage med vores viden.
Så det var måske alligevel besværet værd at stå de mange aftener og fryse ude ved Dybsø Fjord.
De bedste hilsner
Bo Kayser